undersøgelse og behandling

Vi lægger vægt på at møde den enkelte patient med respekt og forståelse for den individuelle problematik. Hos os vil du opleve en venlig, imødekommende og professionel atmosfære.

Vi tilbyder undersøgelser og behandling af alle reumatologiske lidelser og overbelastningsskader. Diagnostik og behandling udføres ved hjælp af ultralydsscanning.

Reumatologiske sygdomme omfatter bl.a. leddegigt, psoriasisgigt, slidgigt, muskelgigt, knogleskørhed og ryglidelser.

Overbelastningsskader, som er opstået i fritiden og/eller på arbejdet. Det kan dreje sig om skuldersmerter, hoftesmerter og andre smerter opstået ved overbelastning samt aldersrelaterede smerter som f.eks. slidgigt, slimsæk-betændelse og senebetændelse.

Undersøgelse og behandling i klinikken kræver en henvisning fra egen læge. Konsultationen er gratis for patienter, som er medlemmer af sygesikringsgruppe 1. Medlemmer af gruppe 2 skal selv betale en del af honoraret for konsultation, undersøgelse og behandling.

  • Er du henvist via egen læge, skal du selv ringe til klinikken for at aftale tid.

  • Hvis du har et behandlingsforløb i Reumatologisk klinik, har du mulighed for via lægevejen.dk at stille korte, enkle spørgsmål for eksempel vedrørende recepter.

    Lægevejen.dk er et lukket, sikkert og krypteret e-mailsystem.

    Du kan oprette dig på www.lægevejen.dk med Nem-ID. Husk at tilknytte dig til klinikken her. Du har også mulighed for at henvende dig til klinikken og få udleveret et brugernavn og en adgangskode.

    Der besvares ikke e-mails i de perioder, hvor klinikken er lukket.

  • Speciallægeerklæringer udføres og besvares inden for få uger.